… SÅ OPSTÅR DET UKONTROLLERBARE I MØDET MED DIG SELV OG NATUREN
Det oplevede en flok studie- og karrierevejledere fra forskellige universiteter helt konkret på et todages temakursus i den midtsjællandske skov. Her var ingen luksus, men skov, sø, bål om aftenen og ild i brændeovnen.
Mobilfri zone:
De blev bedt om at efterlade mobil og ur i spejderhytten, da de drog på en længere stillevandring med Bo Johannes Thiesen. For mange mennesker i dag er det grænseoverskridende ikke at vide, hvad klokken er, og ikke at have mulighed for at komme i kontakt med omverdenen. Samtidig skal de gå i stilhed. Det var tydeligt at mærke den ro, det gav. De havde ikke kontrol over hverken tid, retning og plan, men måtte give sig hen i det uvisse og ukontrollerbare. Det kræver tillid – og heldigvis udviste de både kæmpe tillid og gåpåmod.
Det talte lige ind i temaet for kurset: Fra frygt til frihed. Vejleder mellem kaos og kontrol. Med Hartmut Rosa som teoretisk bagtæppe oplevede kursisterne momenter af resonans. Flere oplevede, at tiden var anderledes. De mistede tidsfornemmelsen for en stund i stilheden i naturen.
Tak til Rune Mastrup Lauridsen og Trine Møller for at arrangere et fantastisk temakursus og for tilliden til at nytænke rammerne sammen med os i Naturfællesskaber .
0 kommentarer