Fodfæste gennem naturen

Du er her: Hjem » Fondsprojekter » Fodfæste gennem naturen

Et beskæftigelsesrettet projekt for unge mandlige borgere i udsatte positioner bevilget af VELUX FONDEN

Cabi, Mandefællesskaber (nu Naturfællesskaber), Århus Kommune og DareGender modtog en bevilling fra VELUX FONDEN i sommeren 2021 til over 2,5 år at afvikle fire forløb á 26 uger i naturen for mandlige borgere i udsatte positioner i alderen 25-29 år. Fællesskaberne i naturen har til formål at styrke den enkelte unge til at komme tættere på uddannelse eller job. Læs evt pressemeddelelsen her for yderligere info eller kontakt Bo, hvis du ønsker at vide mere om projektet.

Du kan også læse mere om projektet og projektets resultater på Cabis hjemmeside.

Du kan også se to korte videoer på Cabis LinkedIn-profil:
a) her fortæller Tommy, der er ansat i Mandefællesskaber og faciliterer fællesskaberne, hvordan vi bruger naturen og fællesskabet som metodisk ramme til at tænde håbet hos de unge mænd.
b) her fortæller Jonas, der er ansat i Jobcenter Århus og er virksomhedskonsulent i Fodfæste-projektet, hvordan han oplever, at projektet har effekt for de unge mænd.

Interesseret i metoden?

Er du interesseret i metoden, vi bruger i Fodfæste og i vores øvrige arbejde med mandlige borgere i udsatte positioner, så slå et smut forbi Naturfællesskabers LinkedIn-profil og de her to artikler, som Tommy har skrevet:
a) om hvordan han hjælper én af de unge mænd med at bruge vrede konstruktivt.
b) om hvordan man kan bruge urtesankning som støttemiljø for unge mænd i udsatte positioner.

Presseomtale

Fodfæste gennem naturen er blevet omtalt følgende steder:

TV2 Østjylland bragte en artikel på deres hjemmeside i sommeren 2021. Den kan du læse her

NB Beskæftigelse bragte i efteråret 2022 en artikel på deres hjemmeside, hvor Trine Thomsen fra Cabi og Jonas Tjørnevig fra Jobcenter Århus fortæller om, hvorfor projektet virker for de unge mænd. Den kan du læse her.