HVAD SKER DER NÅR JOBCENTRET SKIFTES UD MED BÅL OG SKOV?

Svaret er enkelt. De unge kan bedre trække vejret. De kan bedre trække sig – uden at melde sig ud af fællesskabet. De sænker deres parader og møder kommunen i en anden tilstand og i en anden ramme – som er langt mere givtig for jobkonsulenten at arbejde med. Jobkonsulenten er med hver gang. I Sorø hedder hun Bente.

I Sorø Kommune tør de at gøre noget andet i projekt Naturkraft. Og det er der brug for, så de unge ikke hænger fast i jobcentret i årevis.

– Jo længere man står udenfor, jo sværere bliver det at komme ind igen –

Her taler Emilie Damm Klarskov, analysechef ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, om de unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller et arbejde.

Det er hver tiende ung mellem 16 og 24 år. Nogle af dem er studenter, der holder et sabbatår. Men langt de fleste er unge, som hænger fast. De har ikke bestået dansk og matematik i grundskolen og har ikke forudsætningerne for at starte på en ungdomsuddannelse.

– Hvis man tager de samfundsøkonomiske briller på, så bliver den her gruppe rigtig dyr på længere sigt, siger Emilie Damm Klarskov.

Derfor arbejder vi i Naturfællesskaber med, at de langsomt lærer at

1. Indgå i et forpligtende fællesskab
2. Møde på et bestemt tidspunkt hver uge
3. Deltage aktivt
4. Se egne styrker og kompetencer spejlet af fællesskabet i en friere ramme.

Alt det sker i naturen, fordi den i modsætning til jobcentret ikke ligner en skole. Her er ikke oplyste lokaler og mødeborde, men bål og frisk luft. De kan bruge deres hænder, hugge brænde, lave mad, snitte, sanke urter og bevæge sig i skoven. Det er første skridt til at bevæge sig tilbage i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

I Sorø er vi i fuld gang med en gruppe unge mænd i samarbejde med Sorø Jobcenter.

Læs mere her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/60000-unge-er-ikke-i-gang-med-studie-eller-job-de-bor-oftere-i-yderkommuner-og-har