B L O G P O S T

Bliver man lykkelig af at have en tæt forbindelse til naturen?

6. feb 2024 -

Der kan være et stykke vej, men naturen tilbyder en ro i et accelererende samfund. Den ro kan for nogen mærkes for første gang. Det er i denne tilstand, at mennesker i mistrivsel har potentialet til at skabe en ny positiv bevægelse mod uddannelse og arbejdsmarked. Det er en indre bevægelse, som ikke kommer fra en UU-vejleder eller sagsbehandler, men derimod fra én selv. Når vi selv mærker nye erkendelser spire frem, skal der meget til at rokke ved dem – især hvis de spejles positivt af andre i fællesskabet. Denne bevægelse ind i sig selv og mod andre er med til at højne den enkeltes trivsel og tro på fremtiden.

Uden skærmkroppen mærkes kroppen mere

Naturen kan blive en katalysator for det forandringspotentiale. Det gør den blandt andet gennem bålet, som stimulerer det parasympatiske nervesystem. Bålet tilbyder en ro uden notifikationer, der popper op. Rundt om bålen larmer idealet om skærmkroppen ikke, også fordi de unge i vinterperioden er iført ens flyverdragter. Kroppen ses ikke, men mærkes mere intenst. De unge sveder, fornemmer deres åndedræt og bliver naturligt trætte, når de i fællesskab slæber rafter, bygger svedhytte og fodrer bålet med brænde. Her er det ikke deres udseende, der er vigtigt, men deres evne til at samarbejde og støtte hinanden.

Det er i vores optik et fortærsket udtryk, at vi skal have det godt selv, før vi kan hjælpe andre. Vi ser gang på gang, at de unge får det bedre med sig selv, når de er noget for andre. Måske skaber vi ikke en øjeblikkelig lykketilstand i naturen, men bevægelsen starter her og i fællesskabet.

Læs om vores vintersolhvervsfejring her og vores forløb for unge i mistrivsel her.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Er arbejdslivet vores nye gud?

Er arbejdslivet vores nye gud?

Mette Fredriksen siger, at vi skal arbejde mere. Kaare Dybvad hylder i sin bog Arbejdets Land de forældre, der henter sent i børnehave og vuggestue. Meget tyder på, at arbejdslivet er blevet den nye vigtigste værdiskabende faktor for et menneskes identitet. Men hvad...

Fri os fra SoMe – bare i 4 timer

Fri os fra SoMe – bare i 4 timer

I projekt 'Grobund til fremtiden' er de unge kvinder fri for det ydre blik på sig selv, som SoMe ofte skaber, og som alt for ofte skaber et negativt og selvkritisk indre blik. Et præstationsfrit rum 'Kvinderne i projektet giver klart udtryk for, at de ønsker at være...