Stillevandring i terrænnet
Helhedsorienteret indsats for unge uden job og uddannelse
Vi ved at flere unge er i mistrivsel. Vores seneste evaluering fra beskæftigelsesprojektet “Fodfæste gennem naturen” for unge mænd i udsatte positioner viser banebrydende resultater for denne målgruppe.
57 % af de unge mænd er helt eller delvist selvforsørgende her 1 år (data fra maj 2024) efter endt forløb. Til sammenligning er beskæftigelsesgraden for lignende indsatser for målgruppen på ca. 10%.
I projektet “Fodfæste gennem naturen” har 7 unge mænd på hold 3 sammenlagt brudt 237 måneders stilstand på passiv forsørgelse. Det er en kæmpe succes – for projektet – men ikke mindst for disse unge mænd.
Det giver god økonomisk mening for jer, men især fordi det giver mening for den enkelte unge og for samfundet i sin helhed.
Læs mere om vores fondsprojekter “Fodfæste gennem naturen” for unge mænd og “Grobund til fremtiden” for unge kvinder her. I kan også læse pressemeddelelsen om projekt “Fodfæste gennem naturen”, hvor I også kan finde den fulde evaluering.
FAKTA
Fra 2010 til 2021 har der været en særlig høj stigning i dårligt mentalt helbred blandt unge 16 til 24 årige – og særligt blandt unge kvinder. De nyeste tal viser, at hver tredje ung kvinde scorer lavt på selvrapporteret dårligt mentalt helbred, mens det for de unge mænd er hver femte.
Den procentvise stigning er dog højest blandt de unge mænd. Forekomsten af stress blandt unge kvinder var i 2005 22% og var i 2017 steget til 40,5%. Blandt unge mænd var den i 2017 23,4%, men igen var den procentvise stigning højere. (Katznelson et al. (2022): Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering (1. udg.), Aalborg Universitetsforlag).
Brobygningsforløb i naturen for unge mellem 18 og 29 år
Vi bruger bevidst naturen som medspiller i målet om at øge de unges livsmestring, da øget fysisk og mental sundhed er en forudsætning for at komme i uddannelse eller job. Vi bruger naturen aktivt og har en forskningsbaseret viden og uddannelse inden for natur og fællesskab, som Center for Ungdomsforskning peger på som essentielt i arbejdet med unge i mistrivsel. Læs mere om vores naturbaserede metode her.
Lokationen foregår i den enkelte kommune så tæt på offentlig transport som muligt. Vi benytter os af en spejderhytte, en shelterplads eller andet, som giver ly i dårligt vejr, men som udgangspunkt er vi ude hele tiden.
Vi arbejder aktivt med det inkluderende fællesskab, ved at de unge også sætter ord på de kompetencer, de spotter hos hinanden. Kompetencer som senere hen kan overføres til deres CV og uddannelsesplan.
Center for Ungdomsforskning peger på, at udfordringen for mange unge i mistrivsel er, at de mangler den hånd i ryggen, som følger dem i overgangene fra en instans til den næste. Vi ønsker at hjælpe jer til at blive den hånd i ryggen, som er med hele vejen ‘over broen’ fra naturen til opstart på uddannelse eller job. Vi ved af erfaring, at overgangen fra en instans til den næste er rigtig svær for unge i mistrivsel. Derfor er det vigtigt for os at have jer med i indsatsen i form af en virksomhedskonsulent/jobformidler. På den måde møder I den unge i en anderledes arena i naturen, som skaber bedre forudsætninger for en anden og mere uformel relation i øjenhøjde. Herfra bærer I faklen videre. Vi ved (senest fra projekt Fodfæste gennem naturen), at en ny ramme i naturens rekreative rum sænker de unges parader og derfor styrkes tilliden til jer og til systemet generelt, når mødet foregår hos os. Hvis vi i fællesskab kan opnå det resultat, er vi nået rigtig langt for at sikre den unges videre vej mod uddannelse eller job og dermed fuld eller delvis selvforsørgelse.
Målgruppen – 18-29 år på uddannelseshjælp.
Målgruppen er unge aktivitetsparate i alderen 18-29 år. De er i større eller mindre mistrivsel. De hører under betegnelsen NEET (Not in Employment, Education or Training) som en fælles betegnelse for unge uden for arbejde og uddannelse. De tilhører ifølge Postdoc Helle Bendix Kleif fra CUBB de sidste 20 % af de unge, der står uden for job og uddannelse og som har brug for en længerevarende psykosocial indsats.
Det er ofte unge mennesker, som ikke kan deltage i de eksisterende tilbud i jobcentret, og som har minimal eller ingen erfaring med arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. De har ofte psykiske eller fysiske sygdomme, sociale problemer, som spænder ben for den videre proces frem mod job og uddannelse.
Vi arbejder med unge med diagnoser, skolevægring, angst, mindre misbrug, ensomhed og kognitive udfordringer. Vi arbejder ikke med unge med psykoser, unge der er i et banderelateret miljø samt integrationsområdet. Det er et krav, at den unge taler og forstår dansk, da det er en forudsætning for det fællesskabsorienterede arbejde i naturen.
Kønsopdelte fællesskaber: Vi har erfaring med, at der er bedst effekt af fællesskaberne, når de er kønsopdelte. Det har vi, fordi det i højere grad sikrer trygheden i at dele med de andre i naturen. Endvidere er erfaringen, at jo mere udsat man er, des større er behovet for at føle sig set og genkendt i de andres fortællinger i fællesskabet. Og her bruger vi de kønsmæssige referencer i skabelsen af fællesskabet. Derfor anbefaler vi altid kønsopdelte grupper. Er det et krav for den enkelte kommune at blande kønnene, gør vi også det og vil naturligvis tage højde for det i arbejdet med fællesskabet.
Hvordan hjælper vi de unge – naturen er trivselsgenerator
Vi er i Naturfællesskaber trænet i at spotte den unges uforløste talenter og kompetencer og hjælper den unge med selv at se det, anerkende det samt oversætte det til noget værdifuldt i en uddannelses- og arbejdsrelateret kontekst.
Mange års arbejde med mennesker i større eller mindre mistrivsel samt flere års projektsamarbejde med CABI og Veluxfonden har givet os den erfaring, at mennesker i mistrivsel ofte blomstrer og vokser både socialt, fagligt og personligt, når de flyttes væk fra kommunens rammer og ind i en ny arena i naturen. Her har de ikke dårlige erfaringer med sig i bagagen, og her har det mindst lige så stor værdi at være praktisk tænkende og god med sine hænder.
I naturen er jeg symptomfri
“Jeg har tre diagnoser, men når jeg er i naturen, føler jeg mig symptomfri”: Udtalelse fra ung kvinde med 3 diagnoser på konferencen ‘Vores natur kalder – fremtidens friluftsliv’.
Vi arbejder i naturen, fordi naturen vækker sanserne og beroliger det parasympatiske nervesystem. I naturen er der ingen skærm, SoMe og andre stimulanser.
Den ro, naturen skaber, bruger vi til at tale om den unges livshistorie, fremtid, mål og drømme i et stille og roligt tempo rundt om bålet. De unge lytter også til hinanden og deler på skift, når de er klar til det. Det er styrkende for fællesskabet og den enkeltes følelse af at bidrage.
Vi arbejder også med stilhed og plads til refleksion via gåture. Dernæst laver vi fysiske øvelser og har altid sund, nærende mad over bål som fællesskabselement.
Tiden udenfor samt den nærende mad har også den positive sideeffekt, at det styrker de unges søvnhygiejne, som ofte er udfordret af en skæv døgnrytme. De bliver naturligt trætte, når de bruger deres kroppe udenfor og får frisk luft.
Det er også essentielt at de er væk fra skærme og får arbejdet med deres eventuelle afhængighed af mobiltelefoner, SoMe mv. Læs mere om vores forløb her samt om forsknig om natur og fællesskab.
Vælg mellem 3 forløb
26 uger i naturen – 26 mødegange
1 mødegang om ugen á 4 timer samt ét opsamlende møde efter endt forløb.
Her samler vi op på den videre plan med den unge og andre fagpersoner omkring den unge i kommunen.
26 uger i naturen (identisk med projekt Fodfæste gennem naturen)
21 mødegange de første 13 uger á 4 timer.
Derefter en mødegang de sidste 4 uger á 4 timer.
Samlet set 25 mødegange i naturen.
29 uger i naturen (identisk med projekt Grobund til fremtiden)
2 mødegange ugentligt de første 16 uger á 4 timer.
Derefter et efterværn med 4 mødegangede sidste 4 uger á 4 timer.
Samlet set 36 mødegange i naturen.
For at fællesskabet skal have den ønskede effekt, består et hold af minimum 8 borgere.
Hvad får jobcentret ud af det?
Efter 26 uger med Naturfællesskaber får I en gruppe af unge med øget livsmestring. En øget livsmestring og beskæftigelse understøtter hinanden og er hinandens forudsætninger. Derfor vil den unge have en naturlig øget motivation for den videre plan mod uddannelse eller job.
Det har vi senest set med Projekt Fodfæste gennem naturen.
Efter 26 uger får I en gruppe af unge, som
- er på vej mod uddannelse eller job og er motiveret for dette
- har fået lavpraktiske færdigheder som madlavning, båltænding, brændekløvning mv.
- har fået et mentalt frirum og styrket fysisk og mental sundhed
- har dannet relationer på tværs med andre unge og dermed er mindre ensomme
- har fået en bedre fysik og forståelse for egen krop, grænser og behov
- har en fornyet tro på sig selv og eget værd og dermed lettere ved at gennemføre en uddannelse samt vælge den rette uddannelse
- har fornyet tillid til systemet og jer og er dermed mere samarbejdsvillige fremadrettet.
Sådan kommer I i gang
- Vi kommer til et møde hos jer i jobcentret. Her hører vi om jeres konkrete behov og eventuelle spørgsmål til os.
- Vi aftaler et tidspunkt, hvor vi fysisk eller online præsenterer vores tilbud, inkl. visitationsprocessen.
Vores erfaring er nemlig, at eventuelle misforståelser ryddes af vejen samt kan vi evt. rette til undervejs. - Herefter fremsender vi det tilbud, som vi blev enige om på mødet i pkt 2, så I har mulighed for at kigge det igennem i ro og mag og træffe en beslutning, om vi skal indgå et samarbejde.
- Visitationsprocessen forløber således:
- Når vi har underskrevet aftalen, tilbyder vi at komme ca. en måned før opstart af forløbet for sammen med sagsbehandlere at screene relevante kandidater til forløbet. Vores erfaring er nemlig, at det i en travl hverdag virker rigtig godt at ‘låse’ tiden, så vi i fællesskab får fundet de relevante kandidater for forløbet.
- Når vi har identificeret de relevante kandidater, bliver de unge inviteret til en visitationssamtale på den lokation, hvor forløbet afvikles, evt. sammen med den unges sagsbehandler. Her sidder vi omkring bålet, får en bålpandekage og taler om, hvad forløbet handler om.
På dagen eller senest dagen efter, tilkendegiver den unge, om det er en indsats, vedkommende vil være en del af. - Typisk starter starter forløbet op ugen efter
Antallet af unge i mistrivsel stiger – hvad gør I?
Udviklingen af unge i mistrivsel står ikke stille, men går tilbage, hvis den unge ikke er i gang med noget. Den unge kommer længere væk fra arbejdsmarkedet og uddannelse, og I risikerer at stå med en gruppe af unge, som stagnerer i det kommunale system og ikke evner at flytte sig mod en delvis eller fuld selvforsørgelse. I får også en gruppe af unge som erfaringsmæssigt får det værre, hvis I ikke får bugt med ensomhed og den sociale isolation, som mange unge kæmper med. Det gør, at den unges diagnoser, angst, skolevægring eller misbrug forværres og er sværere at rette op på.
Vores indsats koster – men har I råd til at lade være?
Sådan forløber 26 uger med 25 mødegange:
Vi mødes 21 gange i 13 uger og derefter 4 gange i de følgende 13 uger.
De første 13 uger fylder uddannelse, job eller afklaring i mindre grad. Det gør det helt bevidst, fordi vi ønsker at give de unge et pusterum, som ikke handler om at præstere. De første 13 uger har vi fokus på fællesskabet, at danne relationer og at arbejde med livsmestring. Vi har samtaler med de unge om deres selvforståelse, drømme og livsudfordringer. Vi er i udgangspunktet ikke løsningsorienterede, men giver de unge plads til at blive forstået og opleve sig forstået. Det er væsentligt, at en handlingsorientering ikke overtager styringen for samtalen, da unge i mistrivsel har brug for tid, og de har brug for at føle sig som en del af noget, støttet af ressourcefulde voksne med pædagogiske kompetencer. I fællesskabet og i de trygge rammer, som vi skaber i naturen, finder nye ressourcer og positive overbevisninger vej, hvis vi giver det tid og skynder os langsomt.
Mod slutningen af de 13 uger begynder vi i tæt samarbejde med jeres virksomhedskonsulent/jobformidler mere målrettet mod en nyorientering mod uddannelse eller job. Her vil vi stille og roligt tale om forskellige uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet generelt samt spore os ind på, hvor den unge skal matches i de sidste 13 uger af indsatsen.
Læs her om, hvordan en dag i naturen typisk foregår.
Midtvejsevaluering
Efter de 13 uger inviterer vi jer til en midtvejsevaluering i naturen, hvor I ser de ressourcer og nye, positive overbevisninger, den unge har fået med sig. Her fortæller vi, mens den unge hører det, hvor de fungerer godt, og hvor der er udviklingsmuligheder. De får lov til at vise forskellige færdigheder, de har opnået i skoven. Måske har de bygget en tømmerflåde, måske kan de lave et bål, måske har de fået bedre fysik m.m. Det gør vi primært for at styrke relationen mellem jer og den unge samt styrke den unges stolthed og lade den unge opdage nye ressourcer hos sig selv.
De sidste 13 uger – vejen mod uddannelse og job
I denne del af indsatsen vil jeres virksomhedskonsulent/jobformidler igangsætte match til uddannelse/beskæftigelse.
Vi mødes fire gange på de 13 uger i fællesskabet i naturen. Her samler vi op på, hvordan det går med den enkelte unge samt genbesøger vi, det vi lærte de første 13 uger.
I denne fase sker det ofte, at de unge selv begynder at mødes for at fastholde deres progression og deres nye netværk.
Som afslutning på forløbet i naturen får den unge et diplom, hvor vi dokumenterer, at de har været en aktiv del af Naturfællesskaber.