Udesidning

Du er her: Hjem » Ydelser » For virksomheder » Udesidning

Hvorfor prøve kræfter med en udesidning

En udesidning er en mental pause i dit lederskab, et frirum i naturens skumring, hvor du kan søge svar og finde retning.

 

Individuelt forløb

En udesidning kan tilrettelægges som et individuelt forløb af 4 timers varighed til dig som leder, der har brug for at gå i dybden med dit lederskab og søge visdom og kraft til forandringer og beslutninger, der banker på.

Gruppeforløb

En udesidning kan også tilrettelægges som et gruppeforløb for et større ledernetværk eller lederteam. Det vil typisk være et forløb på 5 timer, men kan tilpasses og tilrettelægges efter jeres konkrete behov og størrelse på gruppen.

I et gruppeforløb får vi udbytte af fællesskabets samlende kraft og forankrer de processer, der igangsættes på udesidningen. Udesidningen foregår altid alene.

Hvad er en udesidning?

En udesidning forløber i den gammelnordiske tradition over en hel nat fra skumring til daggry. Vi tilbyder en smagsprøve på ca. en times varighed, hvor du sidder i tusmørket med dig selv. Denne times tid vil give dig en helt anderledes – omend grænseoverskridende – oplevelse, som vil fæstne sig i dig fremover.

En udesidning er et sted at søge hen for at få svar, kraft og visdom.

Jeg har deltaget i utallige udviklingsdage og andet hejs.

Bo bruger naturen til at pleje vores mentale sundhed og sætter skub i positive tanker.

Den udesidning var en oplevelse ud over det sædvanlige. Det skal prøves igen.

Thomas Brodersen, konsulent og rådgiver.

Hvis du som leder har travlt og hele tiden er i gang med at tænke strategisk og langsigtet, kan en udesidning være en kærkommen pause, som potentielt kan spare dig for tidskrævende processer og forkerte beslutninger.

Vi guider dig trygt igennem de tre trin, der er, i at lave en vellykket og potentielt livsændrende udesidning.

Hvorfor prøve kræfter med en udesidning?

Forberedelse:

Inden du bevæger dig ud i vildnisset, er det vigtigt, at du er godt forberedt og har en klar intention for din udesidning. Vi hjælper dig med at formulere denne intention, så den er tydelig.

Selve udesidningen:

Her er du alene med naturen og tusmørket. Som led i forberedelsen har vi talt om, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du bevæger dig ind i din udesidning med en skærpet opmærksomhed.

Integrationen:

Det er essentielt at få integreret din oplevelse, når du kommer tilbage til bålet. Her vil vi sidde og vente på dig, så du kan dele din oplevelse, skrive lidt ned, så det rodfæster sig i dit liv og din hverdag. Uden integration vil udesidningen blot være en anderledes oplevelse, men uden reel mulighed for at skabe forandring.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig på at vide mere om udesidning, og hvordan vi praktisk kan stykke det sammen for dig eller dit team, er du velkommen til at kontakte os og få en uformel snak. Vi skræddersyr det efter dit/jeres behov.