Vi hjælper fra start til slut
Når I indleder et samarbejde med Naturfællesskaber, er det med en virksomhed, der i en årrække i regi af Mandefællesskaber, har samarbejdet med en række forskellige danske kommuner – store som små – fra Århus til Odsherred Kommune.
Vi kommer til jer i jobcentret.
Det der er gennemgående for os – uagtet kommunens størrelse – er, at vi har forståelse for, hvordan hverdagen kan være travl for ledere og sagsbehandlere. Det er derfor vigtigt, at rekrutteringsprocessen er så smidig som overhovedet muligt uden naturligvis at gå på kompromis med fagligheden. Vi tilbyder derfor rundbordsscreening af kandidater, hvor vi er til stede på jobcentret en dag, hvor sagsbehandlere har mulighed for sammen med os at gennemgå sagsstammen og de enkelte kandidater.
Erfaringen er, at det giver en meget bedre visitation til gavn for kommunen og borgerne.
Når vores indsats er i gang, sørger vi for løbende at holde den enkelte sagsbehandler orienteret om borgerens progression. Dvs. den enkelte sagsbehandler stadigvæk er tæt på borgeren, selvom borgeren er placeret i forløbet.
De sagsbehandlere, vi har samarbejdet med, melder tilbage, at det giver en tryghed at kunne følge med på sidelinjen.
Vi afholder også statusmøde undervejs med lederen, så vedkommende også har en god fornemmelse for, hvad der sker i indsatsen, og hvor vi i fællesskab har mulighed for at rette til, hvis det skulle være nødvendigt.