Medarbejdere

Du er her: Hjem » Om Naturfællesskaber » Medarbejdere

Bo Johannes Thiesen

Direktør

Bo (f. 1978) brænder for at skabe sunde og stærke naturfællesskaber for mennesker, der har brug for at komme i kontakt med, hvad naturen og fællesskabet har af rekreative kræfter. Om det er kontanthjælpsmodtageren eller karrieremennesket er underordnet.

Bo har igennem en årrække faciliteret diverse workshops og processer og har senest været stifter og ejer af Mandefællesskaber.

Bo bliver også brugt til at afholde workshops og oplæg.

Derudover har han tidligere blandet sig i debatten om mænd i udsatte positioner.

Bo har en en baggrund som cand.mag. og har – før han grundlagde Mandefællesskaber i 2016 – primært arbejdet med projektledelse i Danmark og i Mellemøsten.

Jane Blichfeldt Fogh

Naturfacilitator og kommunikationskonsulent

Jane (f.1980) er bl.a. uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er desuden certificeret inden for coaching og MI (den motiverende samtale).

Hun har gennem mere end 13 år beskæftiget sig med unge i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet som henholdsvis gymnasielærer, virksomhedskonsulent og EGU-vejleder i den kommunale ungeindsats. De seneste år har hun primært beskæftiget sig med vejledning af unge, som er på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og som har andre udfordringer af personlig, social eller faglig karakter.

I Naturfællesskaber arbejder Jane både bag skærmen og ude i det fri. Hun styrer SoMe, hjemmeside, foldere og andet skriftligt materiale. Derudover faciliterer hun forløb i naturen. Pt for veteraner og pårørende til veteraner i Korsør Lystskov i Slagelse Kommune.

 

Louise Runge Mortensen

Naturfacilitator i projekt Grobund til fremtiden

Louise (f. 1973) er bl.a. uddannet naturterapeut og naturbaseret psykoterapeut.

Hun har gennem mere end 15 år beskæftiget sig med unge og voksne med psykosociale problemer som misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom fra forskellige perspektiver.

Herudover har hun har mere end 10 års ledelseserfaring fra det sociale område.

I Naturfællesskaber skal Louise fra efteråret 2023 og to år frem drive og facilitere fire naturfællesskaber á 29 uger for unge kvinder i psykisk mistrivsel i alderen 18-29 år i projekt Grobund til fremtiden for at styrke dem til at bide sig fast på en uddannelse eller et job.

Jesper Kjær

Facilitator

Ud over at facilitere vores forløb, så er Jesper (f. 1974) parterapeut. Han er certificeret LIFE-Coach fra ID Academy v/ Ole Vadum Dahl.  Jesper har endvidere taget kurser om personlig ledelse samt narrativ og systemisk coaching. Endelig har Jesper over 10 års erfaring med at facilitere mandegrupper.
Det er de erfaringer og kompetencer, han bringer i spil, når han støtter og motiverer borgerne i vores indsatser.

Dorthe Pedersen

Geoguide og naturvejleder

Dorthe er uddannet geoguide og naturvejleder og hjælper os med bedre at forstå, hvad vi kan bruge naturen til.

Der er mulighed for, at Dorthe kan deltage på én eller flere af kursusgangene i vores forløb, for at borgerne kan få skærpet deres naturkompetencer, så de kan drage nytte af naturen under og efter forløbets afslutning.

Hun er oprindelig uddannet socialpædagog med efteruddannelse i voksenpædagogik og har derfor rigtig god forståelse for målgruppen. Erfaringsmæssigt bliver hun derfor hurtigt en naturlig del af fællesskabet.

Øvrige samarbejdspartnere

Ud over Bo, Jane, Louise, Jesper og Dorthe, så samarbejder Naturfællesskaber – fra opgave til opgave – med dygtige samarbejdspartnere på landsplan, der har erfaring med at arbejde med mennesker i fællesskaber.

Inden vi indleder et samarbejde, sikrer vi, at den pågældende er klædt på til opgaven.
Det gør vi ved at give vedkommende en grunding indføring i vores naturbaserede metode.