Forskning om natur og fællesskab

I Naturfællesskaber arbejder vi evidensbaseret og ud fra den nyeste forskning.

Der er en høj grad af evidens for, at det har en positiv effekt at opholde sig i naturen. Men for det første helbreder naturen ikke i sig selv. For det andet så går diskussionen ikke på om det har en positiv effekt, men på hvad, som giver den positive effekt.

Hvad sker der inde i den grønne boks, som ligger mellem før vi går ud i det grønne (eller blå) og så bagefter, når man står med følelsen af at være mere afslappet og genopladt. Det arbejder Naturfællesskaber med hver gang, vi tager unge og voksne med ud i naturen og arbejder med recovery.

Men hvorfor overhovedet fokusere på naturen – er den så vigtig i forhold til at få en pause og restituere mentalt?

Det er ikke tilfældigt, at Københavns Universitet har oprettet en masteruddannelse i naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Det sker, fordi der er mere og mere forskning, der viser, at det at opholde sig i naturen har en positiv effekt både fysisk og psykisk – vel at mærke under de rette omstændigheder. Helt basalt skal man selvfølgelig kunne holde varmen, ikke være gennemblødt af regn og heller ikke være udsultet som i fx ”Alene i vildmarken”. I så fald foregår der ikke megen restitution – tværtimod. Ud over at deltagerne i tv-programmet konstant søger efter føde og sørger for at de kan holde sig tørre og varme, er de også alene, og det er en pointe, vi vender tilbage til.

Der er forskellige teorier, der prøver at forklare, hvorfor mange mennesker spontant opsøger naturen for at stresse af, og hvorfor naturen under de rette forhold har en afstressende effekt.
Attention Restoration Theory (ART)

Det amerikanske forskerpar Stephen og Rachel Kaplan har en teori de kalder Attention Restoration Theory (ART). Den går kort fortalt ud på, at den deler menneskets opmærksomhed op i to – directed attention (målrettet opmærksomhed), som bruges, når hjernen arbejder, og soft fascination (spontan opmærksomhed), som får os til at slappe af mentalt. Ophold i naturen fremmer den spontane opmærksomhed, og derfor kan den målrettede opmærksomhed hvile. Herved opstår der en begyndende mental restitution. Fire faktorer fremmer mental restitution: Fascination, Being away, Extent (rumlighed/udstrækning) og compatibility.

Fascination handler om at mange mennesker har brug for behagelige, letaflæselige stimuli, for at de kan slappe af i deres sind – og det kan naturen tilbyde.

At gå gennem fx en skov og bare lade blikket vandre tilfældigt rundt uden mål og med, måske få øje på noget, der optager og fascinerer sindet, er mentalt restituerende. Being away handler ikke overraskende om at være væk (fra det som er stressende). Det har en kvalitet i sig selv at være fysisk væk i natur, der opleves som vild, uberørt og artsrig, men det primære er, at følelsen af at være væk skal være til stede.

Det er afgørende for, at man får en mental pause, og det er ofte her at naturfacilitatoren har en afgørende rolle. Han/hun har en viden om, hvilke naturmiljøer der fremmer mental restitution og har ydermere uddannelse og erfaring i, hvilke øvelser der kan iværksættes til forskellige målgrupper, for at deltagerne kommer til stede i nuet og profiterer af de omgivende kræfter og fortællinger i naturen. Det er derfor helt afgørende, hvordan naturen bruges.

Det er ofte ikke nok at tage langt væk ud i uberørt natur. Ofte skal sindet have hjælp for at kunne opnå en dybere mental pause – og naturens kræfter og fortællinger formidles for at opnå en større effekt. Extent handler om, at naturmiljøet skal have en vis udstrækning og størrelse. Her kommer naturfacilitatoren igen i spil, da han/hun via aktiviteter kan zoome ind på forskellige kvaliteter i et naturområde og derved give deltagerne følelsen af, at de er i et relativt stort område med god udstrækning og rummelighed. Den sidste, og måske vigtigste faktor er compatibility. Vigtigst fordi det er her, du skal ramme målgruppen.

Er naturområdet og de aktiviteter, der iværksættes, ikke kompatible med deltagerne, falder det hele til jorden.

Et forsimplet eksempel kunne være, at har du en gruppe skovarbejdere, der er gået ned med stress, skal man nok ikke tage dem med ud i en skov. Eller har du ikke et overblik over fysiske skavanker blandt deltagerne, kan du hurtigt komme galt af sted ift. de fysiske aktiviteter, du iværksætter. Og hvordan har dine deltagere det med at meditere? Er deltagerne selvtransporterende? Der er mange spørgsmål, og det handler i bund og grund om at have et godt kendskab til målgruppen.

Prospect-Refuge Theory

Jay Appleton har en teori han kalder for Prospect-Refuge Theory. Den handler kort fortalt om, at hvis man har afskærmning (refuge) og et godt udsyn (prospect), så kan man slappe bedre af. Det refererer til dengang, vi levede i naturen og havde en større sikkerhed for vores liv, hvis der var afskærmning og beskyttelse sammen med et godt udsyn, så man kunne se sine fjender på afstand. I Naturfællesskaber oplever vi tit, at deltagerne spontant søger disse to kvaliteter, når de går ud i naturområdet og selv skal finde et sted, hvor de synes, at det er behageligt at opholde sig.

Stress Restoration Theory

Roger Ulrich er ophavsmand til Stress Restoration Theory også kaldet Psycho-evolutionary Theory eller Æstetisk-affektiv teori. Den handler om at vi mennesker via evolutionen mere er skabt til at være i naturmiljøer end bymiljøer. Vi har nogle grundaffekter, og de negative af dem kommer for meget i spil i bymiljøer. Vi afstresser i naturen hvis de rette omstændigheder er til stede – som fx at vi har følelsen af at vi kan overleve (tryghed og føde) samt noget smukt at kigge på. De negative affekter kommer herved i hvile og nervesystemet og vores sind har bedre muligheder for at komme i ro.

Når vi i Naturfællesskaber tager borgere med ud i naturen hviler det, ud over forskning i naturens effekter, på et teoretisk bagtæppe omkring fokus på sundhed frem for sygdom, en narrativ tilgang samt fællesskabers indvirkning på mental sundhed.

Salutogenese

Fokus på sundhed kaldes også for salutogenese og ophavsmanden bag dette begreb er Aaron Antonovsky. Frem for fokus på sygdom (palutogense) stillede han spørgsmålet: Hvad skaber sundhed? Han fandt frem til, at når mennesker, der har levet eller lever under stærkt belastende forhold, ikke har psykiske mén, handler det bl.a. om, at de trods deres livsbetingelser har haft en følelse af sammenhæng i deres liv – sense of coherence. For at have denne følelse skal der være tre faktorer til stede: meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Borgere i udsatte positioner har ofte mistet dette, og Naturfællesskaber arbejder med at give dem denne følelse tilbage. Det er forudsætningen for at få rejst sig fra sofaen, bevæge sig udenfor og ind i samfundet og dets fællesskaber igen.

Narrativ teori

Naturfællesskaber har valgt den narrative tilgang af to årsager. For det første har borgere i udsatte positioner ofte mistet troen på sig selv, og at de kan være til nytte for nogen. De har fokus på de negative fortællinger om dem selv, og vi vil gerne flytte fokus til de situationer, hvor de er lykkedes og har mærket en motivation.

Flytte fokus til dér, hvor de har vist ressourcer. For det andet så vrimler det med narrativer i naturen. Narrativer som er lige til at bruge og drage paralleller til menneskelivet. Dette har en stærk effekt og er fremmende for nogle gode refleksioner og samtaler.