Udtalelser fra samarbejdspartnere og tidligere deltagere i URkraft – mænd, natur og fællesskab
Læs referencer fra vores forløb fra alt fra unge uden job og uddannelse over voksne i udsatte positioner til ledere og medarbejdere i private virksomheder og offentlige organisationer.
“Mit største udbytte af forløber er stilhed. Det at sidde et kvarter på et siddeunderlag og kigge ud over havet er nyt for mig. At jeg bare kan sidde og reflektere over mit liv, hvor jeg normalt lader mig distrahere af podcast hele dagen.”
“Mit største udbytte af forløber er, at der godt kan være en kantet vej til uddannelse, som ikke jeg ikke troede var muligt, da jeg startede på forløbet.”
”Jeg har fået mere ro på. Der har været masser af hygge, men hygge med et formål. Det er blevet nemmere at møde op. Det giver noget disciplin og forudsigelighed. Det synes jeg har været rart, så hverdagen ikke flyder helt sammen.
Det med at komme og lave check ind, gå en tur, bruge kroppen og lave mad. Det var bare hyggeligt, når vi kolde og trætte efter turen i skoven gik i gang med at lave mad over bål.
Jeg har fået større accept af, at der er mange veje, og man ikke nødvendigvis skal vælge noget, der er 100 % rigtigt hele tiden. Jeg tør mere nu at kaste mig ud i nye ting. Jeg har fået modet til at genoptaget mit gamle job, mens jeg var i Naturfællesskaber.
“Jeg har det nu som et blad med struktur, der viser vej. Jeg kan komme herud i naturen og finde en ro, som jeg på ingen måde kan finde i byens larm.”
“Der står et træ. Og det står bare der – det giver mig ro og tryghed.”
Mit største udbytte af forløbet er, at det at komme ud i naturen sammen med andre mennesker har givet mig mere mod og lyst til at komme ud blandt andre.”
“Det største udbytte af forløbet er, at jeg er blevet mere skarp på, hvad mine styrker og svagheder er, og mere skarp på, hvad jeg gerne vil i fremtiden.
Jeg har fået mere selvtillid. Jeg har fået en fornøjelse af naturen og en større tro på mennesker generelt. Jeg har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at have noget fast ugentligt. Det er blevet nemmere at få mig selv ud af sengen, fordi jeg er klar over, hvor meget mening det giver.”
“Det var vigtigt for mig, at der var nogen, der kendte mig, og som jeg kunne stole på. De (red: Naturfacilitatoren og konsulenten) var der hele vejen, og de tog sig tid til at lære mig at kende. Det gjorde, at jeg turde sige ja til at prøve noget nyt – som praktik – fordi jeg vidste, at de ville tage hensyn og støtte mig, hvis det blev svært.”
“Jeg har fået vendt døgnrytmen, fordi jeg stopper med at spille computer og går i seng i i ordentlig tid. Jeg kan mærke, jeg er blevet gladere.”
“Det er godt, at der ikke er nogen, som er bedre end andre, og vi er alle sammen i samme situation. Det er ikke som en klasse, hvor der altid er nogen, som skiller sig ud. Jeg interesserer mig meget for musik og deler interesser med en anden på holdet. Vi taler meget om musik på holdet og med Tommy.”
“Jeg vil gerne være i naturen noget mere. Det giver mig en god ro, og jeg bliver træt på en god måde, når man går rundt i skoven. Jeg vil med det her (projektet, red.) gerne lære noget mere om natur, og så håber jeg, at jeg til sommer vil tage ud til shelters og sove i det fri. Det er mit mål.”
“Naturen spiller en vigtig rolle for mig. Da jeg var barn, tog min far og jeg tit på telttur med cyklen og overnattede i skove og ved stranden. Det husker jeg som noget godt, og jeg vil gerne bruge naturen igen. Jeg har boet i Aarhus i 3 år og vidste ikke, at der fandtes et sted som her. Jeg kan cykle hertil, og jeg vil helt sikkert bruge naturen mere, end jeg har gjort før.”
“Jeg har brug for et spark i røven. Jeg har i lang tid savnet noget nyt. Alle dage er de samme, hvor jeg er hjemme og lytter til musik, ryger hash og ser tv. Jeg håber, at projektet vil give mig en start, så jeg kan få mere styr på mit liv og så småt begynde at kunne være sammen med andre mennesker. Det skal jeg lære igen, for jeg har kun
meget overfladiske møder med andre i hverdagen.”
“Jeg synes, det er en god gruppe. Alle er søde og taler og griner sammen. Der er ikke nogen i gruppen, som jeg ikke kan lide, eller som jeg ikke vil snakke med.”
“Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne finde ro i mig selv bare ved at være udenfor. Men her i skoven, hvor der ikke er nogen, der kigger på én eller forventer noget, kunne jeg bare være. Det gjorde, at jeg turde tænke over nogle ting, jeg ellers har skubbet væk. Jeg har følt mig helt til stede i noget, uden at skulle forklare mig.”
“Det bedste ved forløbet var, at der ikke var nogen helt faste rammer. Vi lavede ting sammen, men det var okay at være stille, at trække sig lidt eller bare gå en tur alene. Naturen gjorde det muligt for mig at åbne op – ikke fordi jeg blev presset, men fordi jeg selv fik lyst. Jeg begyndte at dele ting med de andre, som jeg aldrig har sagt højt før. Det føltes godt, hvor jeg selv bestemte tempoet.”
“Jeg har været i mange andre tilbud, og det har altid føltes som om, jeg skulle leve op til noget, jeg ikke kunne. Her var det anderledes. Når vi var ude i skoven, var der ikke nogen, der dømte, og jeg kunne bare være mig selv. Jeg fandt en sten, som jeg sagde symboliserede min vrede – og så snakkede vi om det. Det lyder måske mærkeligt, men det hjalp mig med at forstå, hvorfor jeg reagerer som jeg gør. Det gav mig et sprog for noget, jeg ikke har kunnet sætte ord på før.”
“Jeg har altid følt mig anderledes – som om jeg var den eneste, der ikke kunne få hverdagen til at hænge sammen. Men her var vi flere, der havde kæmpet med ensomhed, angst og at føle os mærkelige og udenfor. Det gjorde det nemmere at tale om. Når jeg hørte de andre fortælle om deres oplevelser, kunne jeg se mig selv i det
de sagde, og det gav mig mod til at sige noget selv.
“Fællesskabet i gruppen har betydet mere, end jeg troede. Vi kom fra forskellige steder, men havde mange af de samme følelser og erfaringer. Det var trygt at være sammen med andre, der forstod, hvordan det er at have problemer og stå udenfor og ikke føle sig god nok. Jeg begyndte at turde vise sider af mig selv, som jeg normalt
skjuler – og det blev mødt med respekt og genkendelse. Det har givet mig en ny tro på, at jeg faktisk godt kan indgå i fællesskaber og være en del af noget.”
“Jeg har aldrig før haft en sagsbehandler i kommunen, der fulgte mig så tæt. Hun var med ude i skoven, hun lyttede, var sød og hun så mig mere som en person. Det gjorde, at jeg turde fortælle om mine begrænsninger og hvad jeg drømmer om engang i fremtiden. Nu tror jeg faktisk på, at der findes et job eller noget, som passer til
mig – og at hun vil hjælpe mig med at finde det.”
“Det betød meget, at vi ikke bare blev sendt ud i naturen alene, men at der var nogen, der var med os hele tiden. Naturfacilitatoren var ikke bare en leder – hun var en del af fællesskabet. Hun hjalp mig med at sætte ord på ting, jeg ikke har kunnet sige før. Det gjorde, at jeg begyndte at tro på, at jeg kunne ændre noget i mit liv.”